top of page

Weeping Men

Rå, skandinavisk intensitet og afklædt skrøbelighed. Teater i en sauna

Teater i en sauna. Ja, i en sauna. Det finske råbekor HUUTAJAT svinger birkegrenene med rå, skandinavisk intensitet og afklædt skrøbelighed i den højst usædvanlige performance Weeping Men.

 

Weeping Men er en stedspecifik tværæstetisk performance, der opføres inde i en sauna. Saunaen – et rum for afslapning, sundhed og socialt samvær – er rammen om et højlydt, performativt ritual, der fremmer en både omsorgsfuld og “usikker” atmosfære. Weeping Men tilbyder et alternativt syn på en kollektiv renselse fra undertrykkende systemer i os selv, i vores historie og i vores samfund.

 

Weeping Men fremføres af medlemmer fra det finske råbekor HUUTAJAT, som er kendt for deres ukonventionelle vokale udtryk, der spænder fra rå intensitet til skrøbelig sårbarhed.

 

Weeping Men spiller i et saunatelt på Bellevue Strand. Meget få pladser.


Forestillingen er på finsk og engelsk.


PRAKTISK INFO

Husk badetøj, håndklæde og en vandflaske.


Saunateltet finder du her ved at krydse Strandvejen fra tankstationen ved siden af Bellevue Teatret. Ved huset på den anden side skal I følge stien til venstre. Lidt nede finder I saunateltet på højre hånd.


Der er omklædningsfaciliteter ved saunateltet. Kom i god tid, så du kan nå at klæde om inden forestillingen. Der kan opstå lidt ventetid på stranden, så hav gerne tøfler eller sandaler med, som du hurtigt kan komme i. Dine værdigenstande vil blive låst inde og være under opsyn under hele forestillingen.


Forestillingen foregår i et opvarmet saunatelt (65°), så det er vigtigt at have en flaske vand ved hånden.


Der vil være personale til stede til at guide dig igennem hele vejen.


Publikum opholder sig i saunaen og bevæger sig ind og ud under forestillingen – også i vandet. Det er desværre ikke muligt at komme ind i saunaen, når først forestillingen er gået i gang.


Der er adgang til offentlige toiletter i nærheden.


Da forestillingen ikke er på selve teatret, er teatret ikke åbent. Vi henviser til omgivelsernes øvrige faciliteter for mad og drikke, eksempelvis Prinsessens Lækre Bag lige nedenfor teltet på selve stranden.

SPILLEPERIODE
24/4 kl. 16+19, 25/4 kl. 10
VARIGHED
45 min. + 30 min. åben sauna
ALDER
Fra 15 år
PRIS
Kr. 375
+ gebyr
Klik på videoen for at se den i fuldskærm med lyd.

Spis på teatret

Maden serveres i Øvre Bar på første sal (på varme dage også på terrassen), når dørene åbner halvanden time før forestillingens eller koncertens begyndelse. I vil blive anvist en plads.

Vi tilbyder lækkert luksus-smørrebrød på hjemmebagt rugbrød. Smørrebrødet leveres af vores faste samarbejdspartner Prinsessens Lækre Bag. Vælg imellem tre forskellige tallerkener.

 

Begrænset plads. Bestil, når du køber billet til forestillingen.

Hvis der skulle være ekstra pladser, kan du bestille nedenfor – dog allersenest kl. 12 to dage før forestillingen

Den klassiske

  • Hønsesalat med Rokkedahl-kylling, bacon og stegte og syltede svampe

  • Roastbeef (dyrevelfærdskød fra Grambogård) med pickles, peberrod og ristede løg

  
Kr. 200 (+ gebyr)

Den elegante (pescetarisk)

  • Røget laks med røræg af økoæg fra Niels og Grete

  • Æg og rejer med økoæg fra Niels og Grete

  
Kr. 200 (+ gebyr)

Den jordnære (vegetarisk)

  • Kartoffel, hjemmerørt mayonnaise og løgvariation

  • Avocado, mozzarella og tomat

  
Kr. 200 (+ gebyr)

Bellevue Teatret - Mad - 018_edited.jpg

MEDVIRKENDE

TUOMO HEIKKINEN, JANI ISOKÄÄNTÄ, RAIMO JUOLA-HIETANIEMI, MATTI HONKALA, HANNU KOIVULA, ANTTI PYLVÄS & JANNE TÖRMÄNEN

Dirigent og performer PETRI SIRVÏO

HOLDET BAG

Instruktion og koncept TONE HALDRUP LORENZEN

Medinstruktør ARIS PAPADOPOULOS

Fotograf og redigering LISE JOHANSSON

Producent SIGNE SANDVEJ OG SIGRID AAKVIK/ART&ABOUT

Producent ASTRID FADNES/PIKENE PÅ BROEN

Komponist PETRI SIRVÏO

BELLEVUE TEATRET

Strandvejen 451​

2930 Klampenborg

Administration:
39 63 49 00 (hverdage 10 - 14)

BILLETTELEFON

Ticketmaster: 38 48 16 30 (hverdage 10 - 16.30)

Kørestol- og ledsagerpladser: 38 48 16 33 

© 2026 Bellevue Teatret

HOLD DIG OPDATERET

bottom of page