top of page

Søren Huss

Søren Huss – alene på scenen

Med humor, sarkasme og alvor tager Søren Huss publikum med sig i sit imponerende sangkatalog. Solo på Bellevue Teatret – helt mutters alene med sangene, stemmen og inderligheden.

 

I 2022 vendte Søren Huss tilbage til scenen efter to år uden for rampelyset. Hans tilbagevenden bød på udsolgte koncerter og stor ros fra publikum og anmeldere landet over. Med humor, sarkasme og alvor tager Søren Huss publikum med sig rundt i sit imponerende sangkatalog, der i april 2024 bød på en tilføjelse i form af det anmelderroste album Vi fik mere, end vi kom for’ Albummet har modtaget store roser:

 

Hvornår er musik fremragende, hvornår er den god, nogenlunde vellykket eller yderst tvivlsom? Der er mange kriterier, men hvis den vækker følelser, rammer én så hårdt i maven, som dette – så afgjort det foreløbigt stærkeste udspil fra Søren Huss – så er der ikke andet at gøre end at kvittere med sjældne seks af seks mulige stjerner.

★★★★★★ - Jyllands Posten

 

Nu tager Søren Huss på turné – alene. Han fortæller om sin soloturné:

 

Tilbage i januar 2011 da jeg for første gang gik ind på en scene mutters alene, var det et af de sværeste skridt, jeg har taget, siden jeg fik min første professionelle kontrakt som sanger på Odense Teater som 20-årig. Men jeg er ikke i tvivl om, at det var et af de vigtigste skridt, når jeg ser tilbage. Jeg tager ikke munden for fuld ved at sige, at jeg de næste 5 år, hvor jeg i ensom majestæt spillede et utal af koncerter i kirker og på spillesteder rundt om i landet, for alvor fandt min egen måde at gøre tingene på. Jeg fandt min stemme imellem sangene og fik skabt en forbindelse til mit publikum, som voksede i de år. Jeg har derfor besluttet at vende tilbage til dét udgangspunkt; alene på scenen med mine sange, min stemme og fortællinger om stort og småt. Jeg glæder mig.

SPILLEPERIODE
Torsdag 27. nov. kl. 20
VARIGHED
70 minutter
ALDER
PRIS
Kr. 400
+ gebyr
Klik på videoen for at se den i fuldskærm med lyd.

Spis på teatret

Maden serveres i Øvre Bar på første sal (på varme dage også på terrassen), når dørene åbner halvanden time før forestillingens eller koncertens begyndelse. I vil blive anvist en plads.

Vi tilbyder lækkert luksus-smørrebrød på hjemmebagt rugbrød. Smørrebrødet leveres af vores faste samarbejdspartner Prinsessens Lækre Bag. Vælg imellem tre forskellige tallerkener.

 

Maden skal bestilles senest to dage før forestillingen. 

Den klassiske

  • Hønsesalat med Rokkedahl-kylling, bacon og stegte og syltede svampe

  • Roastbeef (dyrevelfærdskød fra Grambogård) med pickles, peberrod og ristede løg

  
Kr. 200 (+ gebyr)

Den elegante (pescetarisk)

  • Røget laks med røræg af økoæg fra Niels og Grete

  • Æg og rejer med økoæg fra Niels og Grete

  
Kr. 200 (+ gebyr)

Den jordnære (vegetarisk)

  • Kartoffel, hjemmerørt mayonnaise og løgvariation

  • Avocado, mozzarella og tomat

  
Kr. 200 (+ gebyr)

_B8A3454red1456.jpg

MEDVIRKENDE

HOLDET BAG

BELLEVUE TEATRET

Strandvejen 451​

2930 Klampenborg

Administration: 39 63 49 00

BILLETTELEFON

Hverdage 10-16.30: Tlf. 38 48 16 30

Kørestol- og ledsagerpladser: 38 48 16 33

© 2025 Bellevue Teatret

HOLD DIG OPDATERET

Ja, tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbrev per email fra Bellevue Teatret med markedsføring af aktuelle og nye forestillinger, nyt om teatret, arrangementer, tilbud o.a. Du kan til hver en tid afmelde dig igen.

bottom of page