Foredrag: Peter Viggo Jakobsen
Få svar på dine spørgsmål
Overskuddet går ubeskåret til SOS Børnebyernes arbejde for krigsramte børn i Ukraine.
Krig og Trump truer. Hvad sker der, og hvad betyder det i vores verden? Peter Viggo Jakobsen vender verdens sikkerhedspolitiske tilstand, Trumps indtræden i Det Hvide Hus og konsekvenserne for vores sikkerhed og velfærd.
Trump vil have Grønland, han vil have fred i Ukraine, og han vil flytte Gazas befolkning til Egypten og Jordan. Trump har på få måneder undergravet tilliden til USA og NATO og gjort verden mere usikker set med europæiske og ikke mindst grønlandske øjne.
Barometeret står nu på massiv europæisk oprustning og mere europæisk selvstændighed. Ydermere er vi på vej ind i en verden, hvor sikkerhed trumfer økonomi. Det får store konsekvenser for verdensøkonomi og virksomheder: Ud med globalisering og effektiv og omkostningseffektiv just-in-time logistik. Ind med regionalisering og just-in-case-logistik med fokus lager og forsyningssikkerhed.
I forsyningssikkerhedens navn kommer de vestlige lande og Danmark til at hjemtage produktion og understøtte produktion i strategiske sektorer som forsvar, grøn teknologi, kunstig intelligens, kvantecomputere, kritisk medicin med videre.
Det store spørgsmål er, om USA fremover vil være en økonomisk konkurrent eller partner?
Peter Viggo Jakobsen, ph.d. i international politik og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet. Peter Viggo Jakobsen var den mest citerede forsker i de danske medier i 2024.
Foredraget er arrangeret af SOS Børnebyerne Gentofte.
SPILLEPERIODE
Torsdag den 22. maj kl. 19.30
VARIGHED
ALDER
–
PRIS
Kr. 225
+ gebyr
Klik på videoen for at se den i fuldskærm med lyd.
Spis på teatret
Maden serveres i Øvre Bar på første sal (på varme dage også på terrassen), når dørene åbner halvanden time før forestillingens eller koncertens begyndelse. I vil blive anvist en plads.
Vi tilbyder lækkert luksus-smørrebrød på hjemmebagt rugbrød. Smørrebrødet leveres af vores faste samarbejdspartner Prinsessens Lækre Bag. Vælg imellem tre forskellige tallerkener.
Maden skal bestilles senest to dage før forestillingen.
Den klassiske
-
Hønsesalat med Rokkedahl-kylling, bacon og stegte og syltede svampe
-
Roastbeef (dyrevelfærdskød fra Grambogård) med pickles, peberrod og ristede løg
Kr. 200 (+ gebyr)
Den elegante (pescetarisk)
-
Røget laks med røræg af økoæg fra Niels og Grete
-
Æg og rejer med økoæg fra Niels og Grete
Kr. 200 (+ gebyr)
Den jordnære (vegetarisk)
-
Kartoffel, hjemmerørt mayonnaise og løgvariation
-
Avocado, mozzarella og tomat
Kr. 200 (+ gebyr)
