Chris Andersen Quartet feat. Vanisha Gould
Jazz i Kulissen med New York-sangerinde
Kom med bag scenetæppet til Jazz i Kulissen, hvor publikum og orkester sidder sammen på scenen. Intime, eksklusive jazzkoncerter – denne gang med Chris Andersen Quartet feat. Vanisha Gould.
Vanisha Gould er en strålende, ung sangerinde, der har gjort sig bemærket på New Yorks jazzscene. Med to plader i bagagen og samarbejde med topmusikere som Emmet Cohen har hun optrådt på ikoniske scener som Smalls og Dizzy’s Jazz Club.
Christopher Andersen er en talentfuld dansk-amerikansk trommeslager, som har optrådt med anerkendte musikere som Jesper Løvdal og Claus Waidtløw og har været ansvarlig for jazzbookings på Søpavillonens “Lake House Jazz Club” fra 2020-2022. Han har en bachelor fra Berklee College of Music og en kandidat fra Syddansk Musikkonservatorium.
Bandet består af nogle af de mest eftertragtede musikere på den danske jazzscene: Rasmus Sørensen på klaver, Andreas Toftemark på saxofon, Lasse Mørck på bas og altså Chris Andersen på trommer.
Lyt til Vanisha Gould på fx Spotify.
Gould has the touch of a modern artist with an old soul who would make the pantheon of legendary singers smile — crystal clear, concise, not a syllable wasted and a tone dripping with humor, knowledge and pathos.
– Downbeat Magazine om Vanisha Gould
Hendes navn er Vanisha Gould, født i Californien bosiddende i New York, og lur mig, hende kommer vi til at høre mere til, for vi har mig bekendt INGEN i DK, der har en stemme som Vanishas!
– Birgitte Christiansen, Ballerup Jazzklub
SPILLEPERIODE
Man 18. maj kl. 20
VARIGHED
Ca. 2 x 45 minutter inkl. pause
ALDER
–
PRIS
Kr. 300
+ gebyr
Klik på videoen for at se den i fuldskærm med lyd.
Spis på teatret
Maden serveres i Øvre Bar på første sal (på varme dage også på terrassen), når dørene åbner halvanden time før forestillingens eller koncertens begyndelse. I vil blive anvist en plads.
Vi tilbyder lækkert luksus-smørrebrød på hjemmebagt rugbrød. Smørrebrødet leveres af vores faste samarbejdspartner Prinsessens Lækre Bag. Vælg imellem tre forskellige tallerkener.
Begrænset plads. Bestil, når du køber billet til forestillingen.
Hvis der skulle være ekstra pladser, kan du bestille nedenfor – dog allersenest kl. 12 to dage før forestillingen.
Den klassiske
-
Hønsesalat med Rokkedahl-kylling, bacon og stegte og syltede svampe
-
Roastbeef (dyrevelfærdskød fra Grambogård) med pickles, peberrod og ristede løg
Kr. 200 (+ gebyr)
Den elegante (pescetarisk)
-
Røget laks med røræg af økoæg fra Niels og Grete
-
Æg og rejer med økoæg fra Niels og Grete
Kr. 200 (+ gebyr)
Den jordnære (vegetarisk)
-
Kartoffel, hjemmerørt mayonnaise og løgvariation
-
Avocado, mozzarella og tomat
Kr. 200 (+ gebyr)
