Anne Franks Dagbog
Koncertfortælling med Nis Bank-Mikkelsen
Anne Frank døde i koncentrationslejren Bergen-Belsen kort før hun ville være fyldt 16 år. I koncertfortællingen læser Nis Bank-Mikkelsen uddrag fra Anne Franks Dagbog, som er et af de vigtigste vidnesbyrd om udslettelsen af Europas jøder under nazismen. Fortællingen ledsages af koraler af J.S. Bach og klezmermusik spillet af Jens Schou og Anders Singh Vesterdahl.
I august 1944 blev Anne Franks families gemmested afsløret. Hun blev deporteret og døde i Bergen-Belsen, tre måneder før hun ville være fyldt 16, og blot en måned før koncentrationslejren blev befriet af britiske tropper. Den stemme, der møder læseren i dagbogen, er en livlig, klarsynet og selvstændig ung pige med egne problemer, længsler, drømme og håb. Det er, som om hun vidste, at hendes ord skulle genlyde langt efter hendes egen fysiske udslettelse.
I koncertfortællingens udvalgte tekstafsnit møder vi en både jublende og fortvivlet Anne. Tilsvarende har de udvalgte musikstykker både jubelen og fortvivlelsen i sig. Otto Frank, Annes far, den eneste overlevende, læste som den første hendes dagbog, da han var tilbage i Amsterdam. Nis Bank-Mikkelsen læser dagbogen, som var han den første.
Klezmermusikken var jødernes musik og trøst i Østeuropa før 2. verdenskrig og er som sådan skæbneforbundet med jødernes historie. Koncertfortællingens to musikere tager udgangspunkt i den gamle opfordring: at gøre musikken til en ordløs sang, en musik der har gjort sig fri af ordene, og som blot jubler og græder.
I J.S. Bachs kirkemusikalske værker til brug ved den protestantiske gudstjeneste er koralen helt central. En række af disse koraler spilles i løbet af koncertfortællingen.
SPILLEPERIODE
8. okt. kl. 10 + 9. okt. kl. 20
VARIGHED
Ca. 1 time og 45 min. inkl. pause / skoleforestilling 75 min.
ALDER
–
PRIS
Kr. 275
+ gebyr
Klik på videoen for at se den i fuldskærm med lyd.
Spis på teatret inden forestillingen
Du kan spise på teatret ved næsten alle forestillinger. Maden serveres i Øvre Bar på første sal (og på varme dage på terrassen), når dørene åbner halvanden time før forestillingens begyndelse. I vil blive anvist en plads.
Vi har tre retter på menuen: Årstidens Strandtallerken og Cæsarsalat leveres fra Den Gule Cottage. Bellevue Royal Burger leveres fra Hungry Dane.
Bestil senest tre dage før forestillingen.
Se mere om maden og menuerne her.
Spis på teatret inden forestillingen
Du kan spise på teatret ved næsten alle forestillinger. Maden serveres i Øvre Bar på første sal (og på varme dage på terrassen), når dørene åbner halvanden time før forestillingens begyndelse. I vil blive anvist en plads.
Vi har tre retter på menuen: Årstidens Strandtallerken og Cæsarsalat leveres fra Den Gule Cottage. Bellevue Royal Burger leveres fra Hungry Dane.
Bestil senest tre dage før forestillingen.
Se mere om maden og menuerne her.
MEDVIRKENDE
Fortæller NIS BANK-MIKKELSEN
Klarinet JENS SCHOU
Harmonika ANDERS SINGH VESTERDAHL
Baseret på Anne Franks Dagbog