Tobias Dybvad: Levemand

Fredag den 20. maj 2022 kl. 19

Skal man have fået en dødsdom for at sætte pris på livet? Sådan spørger Tobias Dybvad i sit nye stand-up-show Levemand. Showet hylder det positive livssyn, bl.a. gennem historier om hans eget opgør med den “indre dumme stemme”.

“Man kan simpelthen ikke bo i Danmark og blive i dårligt humør over, at det regner. Så har man gjort det rigtig svært for sig selv,” siger Dybvad som et eksempel på den brok, han spidder i showet.

Levemand bliver et gensyn med den legende, satiriske comedy-stil, der har gjort Dybvad til en af landets mest populære komikere. Som altid disker Tobias Dybvad op med et gennemarbejdet show med et knaldhøjt teknisk niveau og den stramme og legesyge levering, som han er kendt for. Får man ikke et mere positivt livssyn af showet, er man i hvert fald garanteret halvanden times godt humør.

Levemand er Dybvads fjerde one-man-show, som følger i kølvandet på Sjov mand – klam personlighed (2013), Er det ikke dig fra Dybvad? (2015), og Fasser partner (2018), som alle har trukket fulde huse. Dybvad har gennem 11 sæsoner skabt en af TV2 Zulus største succeser med satireprogrammet Dybvaaaaad, hvor han i et mix af satire, parodier og sketches kommenterer ugens tv.

Mere comedy?

Bellevue Comedy Night
Med Thomas Warberg, Mark Le Fêvre og Ruben Søltoft
2. og 3. juni 2021

Linda P’s Sabotagehunger
Mandag den 30. august 2021

Turen Går Til Nikolaj Stokholm
Tirsdag den 29. juni 2021

MedTobias Dybvad
PrisKr. 300 + gebyr