På lige omkring 97 minutter!

Glæd dig til en hæsblæsende og morsom gennemgang af den store poets største værker. Læn dig tilbage og lad Iben Hjejle, Anders W. Berthelsen og Nicolaj Kopernikus tage dig med på en tour de force gennem de mange komedier og tragedier i denne vanvittige opsætning af William Shakespeares samlede værker. Hvis du elsker Shakespeare, vil du elske denne forestilling – hvis du hader Shakespeare, vil du elske denne forestilling.

Iben, Anders og Nicolaj finder i kælderen under Bellevue Teatret en kuffert med Liva Weels gamle kostumer. Herfra går den vilde teater-tour de force ud i Shakespeares forfatterskab. Det er galskab og vanvittige indslag i den nærmest umulige mission: At opføre Shakespeares samlede værker på sølle 97 minutter.

Forestillingen varer ca. 2 timer med pause.

Anmeldernes reaktioner:

 “stadig øm i kinderne af grin” q.dk

 “Skal ses” – Berlingske

“rammer lige ned i lattermusklen” – teater1

“Jeg havde en fest” – Smagsdommerne

“uimodståelig leg med smittende overskud” – Gregers Dirckinck-Holmfeld

 

Publikumsreaktioner på Facebook efter forpremiererne:

“Det var en hylende morsom, helt igennem en pragtfuld oplevelse… Husk vandfast mascara!”

Her har i virkelig noget at glæde jer til. Hold nu op, hvor er det sjovt ;o) Tak, til 3 super dygtige skuespillere, for en underholdende aften…”

“Hylende morsomt og skide godt skuespil af alle tre. De må være totalt maste efter sidste dels høje tempo. Super skøn måde at få genopfrisket sin Shakespeare hukommelse. Kan varmt anbefales, skynd jer at købe billetter.”

 


Medvirkende
Iben Hjejle, Anders W. Berthelsen, Nicolaj Kopernikus

Instruktion
Nikolaj Cederholm

Bearbejdelse
Line Knutzon

Kostumedesign
Line Bech

Tekst
Jess Winfield, Adam Long & Daniel Singer


Spilleperiode og -tider
23. oktober – 15. november 2014

Tirsdag-fredag kl. 20.00
Lørdag kl. 17.00

Pressefoto

Foto: Isak Hoffmeyer

Foto: Natascha Thiara Rydvald