De bringer morskabsteatret tilbage

Alle gode fester er sat sammen af sjove mennesker, høj musik, en hel del uforudsigelighed og noget at drikke i pausen. Bellevue Teatret glæder sig til at åbne dørene for ”Elin’s Fest” – et helt nyt og originalt show med Peter Frödin, Paprika Steen og Anders W. Berthelsen. Det er første gang nogensinde de tre står på scenen sammen, og med til festen har de inviteret Line Knutzon som medforfatter. Glæd jer til at møde et helt nyt persongalleri, som fører jer gennem en aften, der blandt meget andet byder på sketches, nyskrevne og ofte meget sørgelige sange og stemningsskift (f.eks. fra god til dårlig stemning).

Som regel er festen sjovest i køkkenet. Fra 5. oktober er den sjovest på Bellevue Teatret.


Medvirkende

Peter Frödin
Anders W. Berthelsen
Paprika Steen

Manuskript

Line Knutzon

Scenografi

Maja Ziska

Musik

De medvirkende, Line Knutzon, Jens Hellemann