Bellevue Teatret anses for at være et af de bedste eksempler på Bauhaus-arkitektur i Danmark og er et af arkitekten Arne Jacobsens absolutte hovedværker.

Bygningen har som et af de eneste steder i verden en elektrisk rullende tagkonstruktion, hvor taget kan skydes til side på lune sommeraftener. Taget fra 1936 er i dag stadigvæk helt unikt.

Organisk formgivning med bølget linjeføring og den bløde kontur ses overalt både ude og inde på Bellevue Teatret med facadens baldakin, balkonen i teatersalen, stolene i salen, bardisken i foyeren og trapperne.

Modernismen kom frem i 1930’erne i Danmark og blev kendt som funktionalismen. Arne Jacobsens arkitektur og designs er karakteristiske i denne kunstperiode, hvor han var betydningsfuld i gennembruddet for Bauhaus-modernismen i Danmark.

Teatret blev projekteret i 1935 og indviet i 1936. Arne Jacobsen fulgte sine tidligere arkitektur-opgaver for Gentofte Kommune som Bella Vista og Bellevue Strandbad, hvor også Bellevue Teatret blev skabt i funktionalistisk stil med rene former og lige linjer.

Dansk designidentitet i dag er Arne Jacobsen et tydeligt eksempel på. Han var perfektionistisk modernist, hvor detaljerne var væsentlige, og formåede at skabe tidsløse designs. Arne Jacobsen var del af en tid, hvor der ikke var nogen forudgående traditioner for bygningstyper, så han kunne skabe nye former og konstruktioner.

Udendørs er Bellevue Teatret med sine cirka 2.500 kvadratmeter et af de tydeligste eksempler på en dansk udgave af Bauhaus-arkitekturen med sine stramme hvide linjer og kubistiske byggeform.

Indgangsfacaden ud mod Strandvejen med to cirkulære trappetårne fremtræder som en bueformet væg med baldakiner. Arne Jacobsen tog inspiration i strandlivet på den anden side af Strandvejen på Bellevue strand.

Tagkonstruktionen var Arne Jacobsens måde at trække duften af hav og skov fra områdets smukke naturomgivelser helt ind i teatret og give mulighed for at gøre naturen til en del af oplevelsen ved at gå i teatret.

Arne Jacobsen udtalte til fagbladet Skuespilleren i august 1936:

I mellemakten glider taget til side for en dybblå stjernehimmel og et frisk vindpust fra Øresund vil i løbet af få sekunder forny luften og få publikum til at mærke, at de er ved skov og strand.

Tekniker forklarede i ansøgningen til kommunen i foråret 1936:

Taget drives af et normalt elevatorspil med elektrisk motor; der anvendes samme slags elektrisk endestop og trykknapstyring som ved almindelige elevatorer.”

Detaljeorienteret var kendetegnet for Arne Jacobsen i alle aspekter af teatret, hvor han havde indflydelse på alt lige fra udformningen af bygningen til designet af tekstiler, lamper og møbler. Dette var hans drivkraft i udformningen af arkitekturen.

Indendørs er Bellevue Teatret fyldt med inspiration af bølgernes linjer fra Øresund og de varme blågrønne og brune nuancer i naturmaterialer.

Trappernes svungne træ-gelændre i to farvenuancer trækker havets bølge-form ind i bygningen. De organiske former ses både nede- og oppefra.

Spanskrør ses på scenevæggen, balkonforkanten samt på baren i foyeren. Arne Jacobsen udtalte til fagbladet Skuespilleren i august 1936:

”Balkonen rager som en vældig Kurv af Spanskrør udover Gulvet.”

Bambusstænger fastgør det stribede markisedugstekstil, som beklæder væggene i teatersalen.

Arne Jacobsen udtalte til fagbladet Skuespilleren i august 1936:

Væggene og Loftet er af Teltstof med brede blaa og hvide Striber ophængt på tykke bambustænger.”

Forskellen mellem spanskrør og bambus er væsentlig. Bambus er en stiv græsart og hul indeni. Spanskrør er en stængel fra rotangpalmen også kaldet rattan og massiv indeni.

Sæderne i teatersalen med sine buede former sender tankerne ud til Øresunds bølger. Dette blev starten på Arne Jacobsens anvendelse af dampbøjet krydsfiner, som mange af hans stole i dag bliver produceret med.

Lamperne var tegnet af Arne Jacobsen og blev fremstillet af Louis Poulsen. Bellevue byggeriet havde fejlplaceret lampeudtagene et sted, og Louis Poulsen måtte lave en nødløsning med ledningsudtræk ud under loftet. Denne metode blev herefter moderne. Langt de fleste af Arne Jacobsens lamper er gennem tiden tegnet til hans egne bygninger.

Garderobeknagerne havde han bestilt specielt til huset igennem en smed. Historien går på, at Arne Jacobsen først sent fandt ud af, at smeden, som fremstillede knagerne, havde kopieret dem fra Nørrebro Teater. Knagerne var oprindelig tegnet af Vilhelm Lauritzen, en konkurrerende arkitekt fra samme tid.

Vilhelm Lauritzen gav dog tilladelse til, at Arne Jacobsen kunne anvende knagerne med ordene:  ”Til Dem giver jeg gerne tilladelsen”.

At finde ud af, at knagerne ikke var smedens egen ide, faldt ikke i Arne Jacobsens smag. De blev dog ikke udskiftet.

Bellevue Restaurant var også indvendig tegnet af Arne Jacobsen, hvor barstolen blev forstadier til tre af hans mere kendte stole. Rygpladens organiske former ses senere i Myren og Svanen fra 1952. Den høje stålrørsstol til baren viste den samme understels-konstruktion som Oxford-stolen fra 1962.

Farveanvendelsen på Bellevue teatret er et tydeligt eksempel på den markante bevægelse, som udfoldede sig i 1930erne. Funktionalismen var andet end hvide farver. Overgangen fra det hvide eksteriør til det kulørte interiør.

De originale farver blev så vidt muligt ført tilbage på teatret i 2002. Farveholdingen er dog i dag noget mere afdæmpet og lysere, end den originale farveholdning må formodes at have været. Foyeren stod oprindelig med blågrønne vægge og gulve, hvor væggen i dag er holdt i knækket hvid og gulvet i sort/hvid. 

Arne Jacobsen var født i et udpræget klunkehjem i 1902 i Classensgade på Østerbro i København.

Rejseaktivitet startede, da han var først i 20’erne, hvor han til søs drog til New York. Han bevarede de danske traditioner inden for sit fag, selvom karrieren var rettet mod udlandet.

Tegnetalentet havde han med sig fra barnsben, hvor han skildrede naturen ned til mindste detalje. Han ville oprindelig have været billedkunstner, men hans far mente, at arkitekt var mere fornuftigt.

Bygherrerne Asger og Svend Wilhelm Hansen kom fra et familiedynasti som musikforlæggere. De var dygtige forretningsfolk, men byggeprocessen var besværlig med mange ændringer, og de kom i tidsnød. Arne Jacobsen forblev dog høflig ved hver korrespondance med både bygherrerne og entreprenøren A. Jespersen og Søn.



Istandsættelse


Det oprindelige arkitektoniske udtryk på Bellevue Teatret blev genskabt ved en større istandsættelse, som blev gennemført i perioden 2001-2002, hvor det så vidt muligt blev ført tilbage til Arne Jacobsens oprindelige form både inde og ude.

Istandsættelsen af Bellevue Teatret i den otte måneders periode kostede 18 millioner kroner og blev betalt af Augustinus Fonden, Realdania, Skov- og Naturstyrelsen og teatret selv.

Arkitekterne Jes Kølpin og Rolf Henning-Jensen, der også arbejder som restaureringsarkitekt, modtog Europa Nostra Award for særligt velrenoverede historiske bygninger for restaureringen af arkitekten Arne Jacobsens Bellevue Teater i 2004.

Renovering i detaljer;

Baldakinen mod Strandvejen fik opsat teaktræslister i lighed med det originale design.

Betonbygningsdele blev gennemgået, og dele af armeringsjern udskiftet.

Betonoverfladerne blev behandlet med en beskyttende betonmaling, hvor der blev taget hensyn til teatrets beliggenhed tæt ved Øresunds salte luft fra havet.

Butiksvinduerne fik igen lys i som det oprindelige design.

Dørgreb og beslag blev istandgjort af en gørtler.

Foyer blev istandsat.

Kunstnernes baderum og toiletfaciliteter blev totalrenoveret.

Murede overflader blev nænsomt afrenset. Overfladerne blev repareret og partielt forstærket med net af stål. Overfladerne blev herefter finpudset, spartlet og malet med en diffusionsåben silikatmaling.

Ny indretning bestod af et handicaptoilet i stueetagen samt enkelte små ændringer i administrationsfløjen. Balkonens hældning blev gjort lidt stejlere for at give et bedre udsyn til scenen, hvilket gav nye muligheder for placeringen af stolerækkerne.

Publikumstoiletterne blev totalsaneret og genopbygget med nye gulve, ny sanitet og nye lette spanske vægge.

Skiltet mod Strandvejen med ordene Bellevue Teatret blev genskabt, både i sin far­ve, typografi og sin enorme størrelse.

Skiltningen med originale skrifttyper kom tilbage på væggene indenfor.

Snedkerpartier blev gennemgået og malet. Nedslidt træ blev udskiftet.

Stolene blev skilt ad og gennemgået på snedkerværksted. Defekte dele blev udskiftet. Overfladerne blev pudset og lakeret, sæderne blev betrukket med lyst læder. For at supplere de stole, som igennem tiden var forsvundet, blev cirka 320 nye stole fremstillet.

Tagflader dækket med pap blev udskiftet.

Tagrender af zink med originale vulster blev specielt fremstillet og monteret i nye rendejern. Alle nedløb af zink blev udskiftet.

Tekstilerne på teatersalens vægge og i loftet blev udskiftet.

Terrazzogulvet i forhallen, som havde revner nogle steder, blev repareret.

Trapper blev istandsat.

Trappetårnenes planter blev monteret tilbage som oprindeligt mod Strandvejen: Espalier af europæisk lærk voksende op ad trappetårnet og bredbladet vedbend i plantebedene ved tårnene.

Underfacaden mod Strandvejen blev saneret og istandsat.